Hamborg – Bruxelles – Entebbe

Endelig!. I går blev en længe ventede drøm opfyldt. Drømmen om at besøge Afrika. Lige siden jeg var en lille pige har jeg drømt om det. Drømmen har ændret sig og udviklet i stil med de år der er gået siden jeg var lille og uskyldig.

Jeg længes stadig mest af alt efter at kunne tage fat med begge hænder i manken på en stor og smuk løve og trække den til mig. Jeg kan føle hvordan hårene i manken er grov som manken på en hest og måske endnu grovere. Jeg føler hvordan pelsen er stam af snavs og når drømmerne løber løbsk kan jeg lugt en stærk lugt af ammoniak og noget andet jeg ikke kender men er sikker på at er lugten af en ”beskidt” løve. Jeg kan trække den til mig og gnide mit ansigt op mod hans. Løven rejser sig op på bagbenene og lægger sine store tunge poder på mine skulder. Da jeg er ikke den stærkeste falder jeg sammen på grund af løvens vægt, men jeg holder om den og nusser den om bag ørerne, jeg skal bruge hele min hånd fordi ørerne er kæmpe stor. Løven lukker sine øjner og nyder det og jeg lyver ikke da jeg siger at jeg kan høre den spinde. Selv om den drøm er så langt fra virkeligheden som den kan være, er denne drøm en af mine favoritter og jeg bliver aldrig træt af den. Når jeg ser noget i fjernsynet som ligner det, eller når jeg ser en smuk løve i Givskud lige ved siden af min bil, får jeg en klump i halsen. Måske er det fordi jeg står lige ved siden af denne drøm og jeg vide at den aldrig kan gå i opfyldelse, medmindre jeg er klar til at blive flået op og spist og der stopper mine drøm i en fart. Jeg har for længe siden accepteret mindre katte. Men at drømme er kun godt, og jeg kunne ikke forestille mig livet uden mine drømme.
Da jeg var ung og uskyldig, drømte jeg også om at hjælpe de sultne børn og fattige mennesker. Jeg drømte om en ven, han var helt sort og lidt beskidt og han lugtede lidt mærkeligt men han var sjov og han var min bedste ven. Sådan var Afrika i et lille barns øjne. Fattig, fascinerende og beskidt.

Da jeg startede min jordemoderuddannelse, besluttede jeg mig med det samme for at tage det valgfrie periode her i Afrika. Jeg mener stadig at hvis jeg kan bidrage med noget godt og måske gøre en forskel for nogen er det det jeg skal gøre. Jeg var så heldig at en fra min klasse også ønskede at tage til Afrika, så vi har planlagt og drømt om den dag i ganske lang tid. Vi har valgt Uganda da vores skole har kontakter her og nogle medstuderende har været her sidste år og var ganske tilfredse med sit ophold. For mange år siden gik jeg i klasse med en pige fra Uganda. En vidunderlig person, der ofte talte om sit hjemmeland med varme og kærlighed, og jeg har længe ønsket at besøge hendes land.

Vi skal være på Dr. Ambrosoli Hospital på fødeafdelingen. Jeg tror at svangre og barsel også hører til den afdeling, men er ikke sikker De sidste par uger har vi samlet på babytøj som folk har doneret til os og vores fødeafdeling i Åbenrå har også doneret rigtig meget. Vores skole i Esbjerg har også doneret nogle fag litteratur bøger som vi tager med til hospitalen her i Kalongo.

I går begyndte så endelig vores rejse. Vi kørte hjemmefra kl 2 efter midnat.
Eiki kørt os til Hamburg. Vi samlede Kaja op i Glüksborg fik en kop kaffe og kørte derfra omkring kl.3. Vi ankom til Hamburg lidt i fem om morgen. Der var ikke mange mennesker, og ingen kø, så vi kom af med vores tasker med det samme. 120kg til sammen hvor ca 50kg var vores privat bagage. Jeg vidste godt jeg havde overvægt på 5 kg, men da der var ingen som sagde noget til det. Da vi var kommet af med vores bagage, havde der dannet sig mange kilometers kø bag ved os. Første held i huse. Jeg hader at stå i kø. Vi smuttede også nemt igennem sikkerhedstjek, og køen blev længer og længer bag ved os.

Lige inden flyet lettede mod Bruxelles, hvor vi skulle mellemlande inden turen skulle forsætte mod Entebbe, var jeg så træt, at jeg begyndte at se dobbelt. Alligevel lykkedes det mig ikke, at falde i søvn i flyveren. I det næste fly, Bruxelles – Entebbe, lykkedes det os at sove en times tid. Kunne alligevel ikke slappe helt af, fordi jeg var så bekymret for mit udseendet. Du ved … Være gabende, savlende eller snorkende. Så vi var begge ret trætte, men glade, da vi trådte på Afrikansk jord lige ved midnat i går aftes. Vi fik alt vores bagage, men kunne ikke finde vores chauffør. Kaja synes ikke det var en god idé at tage en taxa eller tage ud af lufthavnsbygningen, men vi blev nød til at finde vores chauffør, så vi gik ud med alle vores 120 kg for at lede efter „vores fyr“.

Jeg er en sprogspasser. Lige så snart jeg begynder at snakke English eller bare tænke om hvad jeg skulle sige på et andet sprog, blander jeg alt sammen og kan ikke gøre mig forståelig. Det går over igen efter nogle dage, men det er meget ubehageligt. Ved ankomsten her, begyndte det med det samme, plus jeg havde også meget svært ved at forstå de andre. Det hele lykkedes dog (takket være Kaja og hendes sprogfærdigheder). Vi fandt vores chauffør og er nu ankommet til vores hotel. Fint hotel, ingen glamour, men det er rent og nydeligt og her er der nogle vidunderlige hjælpsomme mennesker.

Vi er begge begyndt at tage tabletter for at forhindre malaria, hvis vi skulle blive stukket. Jeg har ikke oplevet nogle bivirkninger, men Kaja har haft kvalme den første dag. I går aftes tog hun tablet nummer to og har været syg hele natten. Det har dog lykkes hende nu at få spist lidt morgenmad. Men hun har det stadig ikke så godt, men vi håber det snart går over.

Jeg har forslået hende at droppe pillerne og tage chansen, det synes hun ikke var en god idé.