![\"\"](\"http:\/\/www.norn.is\/hulla\/wp-content\/uploads\/sites\/28\/2019\/08\/mynd4.jpg\")
Vi k\u00f8rte af sted kl. 12.00. Vores chauff\u00f8r Simon og hans ven James insisterede p\u00e5 at vi begge sad oppe foran ved Simon, selvom vi begge hellere ville sidde bag i bilen.<\/p>\nVi k\u00f8rte af sted kl. 12.00. Vores chauff\u00f8r Simon og hans ven James insisterede p\u00e5 at vi begge sad oppe foran ved Simon, selvom vi begge hellere ville sidde bag i bilen.<\/p>\n
Der var 2 b\u00e6nke overfor hinanden omme bag i, og trods alt for meget bagage, t\u00e6nkte jeg, at jeg hellere ville tumle rundt der, en at sidde fast foran ved Simon. Men da vi begge er velopdragne og h\u00f8flige gjorde vi som Simon sagde og satte os p\u00e5 fors\u00e6det ved ham. I et s\u00e6de, der var ca. lige s\u00e5 bredt som min numse alene. Der var kun en sikkerhedssele som ingen af os kunne bruge, fordi s\u00e5 skulle den anden sidde oven p\u00e5 selen og det ville ikke v\u00e6re fair. S\u00e5 vi k\u00f8rte afsted og i 10 timer sad vi og kunne n\u00e6rmest ikke bev\u00e6ge os. Jeg sad i midten til at begynde med og sad s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Kaja som jeg overhovedet kunne tillade mig. Jeg kunne enten sidde t\u00e6t op ad Kaja eller Simon og selv om jeg ikke har ber\u00f8ringsangst, havde jeg det bedre med at svede op af Kaja end op af ham.<\/p>\n
Vi k\u00f8rte direkte ud af Entebbe, og jeg var s\u00e5 fascineret af alt det jeg s\u00e5, at jeg glemt alt om at jeg havde et kamera med. Her og der l\u00f8b der geder og smukke hunde frem og tilbage. Kaja siger, at hundene er vilde, men jeg synes ikke at de s\u00e5 vilde ud. Da vi kom til Kampala, begyndte jeg at frygte for vores liv, og det sker ikke ofte. Jeg har aldrig i mit liv v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 at d\u00f8 som p\u00e5 denne k\u00f8retur. Men folk i trafikken i Uganda er gudskelov meget hensynsfulde, og hvis for eksempel Simon var ved at overhale og en bil kom imod ham, k\u00f8rte den modk\u00f8rende s\u00e5 langt ud i kanten som han kunne, og Simon k\u00f8rte s\u00e5 t\u00e6t som muligt, p\u00e5 ham som han var ved at overhale, og den som blev overhalet k\u00f8rte s\u00e5 langt ud mod kanten som han kunne. Hvis der var fodg\u00e6ngere i vejen sprang de bare i gr\u00f8ften. Ingen bandeord, langefinger eller skrig.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.norn.is\/hulla\/wp-content\/uploads\/sites\/28\/2019\/08\/mynd3.jpg\")
<\/p>\n
Det meste af vejen der f\u00f8rer til Kalongo, er asfalteret. Gudskelov! Men de sidste cirka 60 km er ikke, og det var et helvede at k\u00f8re. Simon har sandsynligvis en dr\u00f8m om at k\u00f8re rally og jeg er sikker p\u00e5 han bruger enhver lejlighed til at \u00f8ve sig. S\u00e5 smilte han bare s\u00e5 smukt, s\u00e5 man tydeligt kunne se hans store hvide og st\u00e6rke t\u00e6nder. Jeg er virkelig overbevist om, at han troede, at vi var vilde med denne oplevelse og syntes at han var sej og at vi aldrig havde moret os s\u00e5 meget f\u00f8r.<\/p>\n
Vi stoppede et sted, hvor vennerne k\u00f8bte stegte fugleben p\u00e5 spyd. Kaja syntes ikke, at vi skulle k\u00f8be dem, da vi ikke vidste, hvor l\u00e6nge de havde v\u00e6ret p\u00e5 spydene og s\u00e5 videre. Det er virkelige godt at en som er s\u00e5 impulsiv som jeg er, rejser rundt med en som Kaja. Simon k\u00f8bte ogs\u00e5 en slags grillet banan, som jeg fik lov til at smage. Bananerne var klistrede, s\u00f8de og mindede om ananas. Disse bananer fik navnet BANANANAS. Mit lille barnebarn kalder altid bananer for banananas og jeg synes det navn passede enormt godt til denne slags bananer.<\/p>\n
Da vi ankom til byen Gule, begyndte det at regne. Eller n\u00e6rmere, det stod ned i st\u00e6nger. Det regnede faktisk s\u00e5 meget i en periode, at jeg ikke kunne se fra den ene vejp\u00e6l til den n\u00e6ste og jeg havde ingen id\u00e9 om, om vi var p\u00e5 vejen eller ej. Men det s\u00e5 ud som Simon the driver, havde kontrol over det. I en periode kunne han dog kun k\u00f8re med en hastighed p\u00e5 20 km i timen, fordi det regnede s\u00e5 voldsomt. Endelig, efter 10 timers k\u00f8rsel uden tissepause, n\u00e5ede vi endelig frem til Kalongo.<\/p>\n
<\/p>\n
En bev\u00e6bnet vagt hilste p\u00e5 os og lukkede os ind p\u00e5 omr\u00e5det. Der var dog g\u00e5et noget galt i vores kommunikation med s\u00f8ster Carmel, fordi der var ingen som vidste at vi var p\u00e5 vej. Stakkels Kaja var ved at d\u00f8 af kvalme og l\u00e6ngdes efter en seng og s\u00f8vn mere end noget andet, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg ogs\u00e5 var begyndte at \u00f8nske mig et bad s\u00e5 jeg kunne vaske mit h\u00e5r og krop efter 10 timers k\u00f8retur i en bil i 27 graders varme uden aircondition. Simon the good guy, ringede rundt og kort efter kom en venlig sort mand for at hj\u00e6lpe os. Han er altmuligmand i g\u00e6stehuset og det er ham som st\u00e5r for madlavning og reng\u00f8ring. Da der intet var ledigt i g\u00e6stehuset, tog han os med til et hus der l\u00e5 ved siden af og undskyldte mange gange at det ikke var blevet rengjort, men han havde jo ikke forventet os i aften. Huset var bare meget beskidt og ikke det vi havde forventet. Men vi smilede jo bare taknemmeligt, og efter at have spist gammelt br\u00f8d og drukket d\u00e5rlig kaffe lagde vi os ned for at sove…uden bad! Jeg dr\u00e6bte en gigantisk gr\u00e6shopper f\u00f8rst og Kaja indtog sin malaria tablet, som hun kastede op n\u00e6sten med det samme. Vi aftalte at hun n\u00e6ste morgen skulle pr\u00f8ve mine malaria tabletter.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi k\u00f8rte af sted kl. 12.00. Vores chauff\u00f8r Simon og hans ven James insisterede p\u00e5 at vi begge sad oppe foran ved Simon, selvom vi begge hellere ville sidde bag i bilen.<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1,19],"tags":[49],"class_list":["post-384","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-allt-efni","category-ljosmaedranamid","tag-uganda"],"yoast_head":"\n